Skolekontakten Horsens
Nedenstående finder du en oversigt over vores undervisningsmoduler for Horsensområdet. Klik på de enkelte moduler for at læse mere om indhold, varighed og niveau for det pågældende undervisningsmodul samt kontaktoplysninger.
Modulerne strækker sig fra 1. klassetrin til 9./10. klassetrin og er specielt rettet mod natur/teknik, hjemkundskab, fysik, geografi og samfundsfag. Undervisningen kan stå alene eller indgå i en større sammenhæng i et eller flere fag for eksempel i tema- og studieuger eller i tværfaglige forløb.
Undervisningen er begrænset til ét tilbud pr. klasse pr. kalenderår.
Undervisningsmoduler
Tag et el-kørekort (1. til 2. klasse, Natur/teknik)
El-lære for kloge hoveder (3. til 4. klasse, Natur/teknik)
Sådan fungerer et kraftværk (5. og 6. klasse, Natur/teknik)
Energirigtig madlavning (6. til 7. klasse samt evt. valghold)
Boligen og elektricitet (7. til 10. klasse, Fysik)
Teenagere og elforbrug (8. til 10. klasse)
Ovenstående undervisningsmoduler kan bookes under det enkelte modul eller ved at vælge punktet "Booking" i venstremenuen.
Teori og praksis
Alle undervisningsforløb indeholder en teoretisk del om elproduktion, ressource- og miljøproblematik samt en praktisk, eksperimenterende del, der levendegør dagens emne.
NRGi Skolekontakt tilgodeser:
- at de mindre klasser undervises først på dagen
- at flere lærere går sammen om et undervisningsforløb med igangsætning af to til tre klasser på en formiddag
- at oplæg til de større klasser samt undervisning i hjemkundskab sker senere på dagen